Forside EN

Fransk romantik, svensk udførelse og en blomsterduet, der sætter sig fast.

Fredag er Lakmé-dag på CPH Opera Festival. Lakmé er ikke blevet opført på dansk grund siden det 19. århundrede, ikke i sin fulde længde, og det er en del af festivalens raison d'etres kontinuerligt at udgrave den slags glemte skatte og få dem til at funkle for en bredere offentlighed. At udføre et stykke operahistorisk og -arkæologisk arbejde, med andre ord. Festivalen har allerede i nogle år haft et godt øje til de franske romantiske operaer (som kun opføres sjældent herhjemme). I 2014 var det Manon af Massenet og nu altså Lakmé af Delibes, som i en bredere offentlighed nok er allermest kendt for sin eminent fængende blomsterduet.

Koncertant gæstespil af Malmö Opera. Den sceniske opsætning, instrueret af Nicola Raab, har premiere på Malmö Operas store scene d. 7. oktober 2017.