Forside EN

En undersøgelse af den iboende ensomhed, en hyldest til den amerikanske operatradition.

Sent om aftenen på en bar et sted i byen: Tre ensomme eksistenser søger hinandens selskab og falder i snak, spejler sig, dykker indad, sætter ord og toner på enegangen gennem og bølgegangen i det, der kaldes tilværelsen.
Lonely House er en dansk brygget hyldest til den poppede, musicalflirtende amerikanske operatradition – en kollage af arier og sange fra 1930'erne og frem til årtusindskiftet. Da stykket i fjor havde premiere på Hofteatret, var det til så lune anmeldelser, at det må have varmet helt derind, hvor man nemt føler sig alene.