Forside EN

Et sammensmeltet univers af lyd og billeder, opera og elektronika. Kom indenfor.

Neue Träume er en 'devised' operaforestilling, hvor grænserne mellem forskellige genrer opløses i lyd og billeder. Det er en musikalsk genfortælling om kærlighed, hvor der leges og brydes med den klassiske fremførelse af opera og lieder. I operakollagen blander Rasmus Krones nyskrevne tekster sig med velkendte værker, og mikset smelter sammen og bliver til sit eget, enestående lydunivers underbygget af elektronisk lyd.

Stykket er iscenesat med en improvisatorisk og fysisk tilgang af Julie Kunz. På scenen er tre sangerinder fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og en musiker fra solistlinien på Rytmisk Musikkonservatorium. Musikeren akkompagnerer på elguitar, synthesizer, elbas og orgel. Som udgangspunkt er det besluttet, at ingen værker er låst af deres oprindelige dramaturgiske virke, og alt er således muligt.

Pressefotos