Forside EN

Et folkeoperakompagni fra Kina kommer forbi med et repertoire, som peger helt tilbage til den første kinesiske kejsers æra.

Opera, som vi kender den i Europa, har formået at svælge i dramatik og store følelser i århundreder – det er dog intet i sammenligning med Qin-opera, Qinqiang-opera eller simpelthen "Den første kejsers opera", som genren gerne omtales i Kina. Den ældgamle folkeopera blev så sent som i 1785 forbudt i Beijing. Officielt på grund af de massive seksuelle overtoner, uofficielt på grund af den underliggende sociale kritik, der strømmer igennem de bogstaveligt talt farverige, men sjældent udpræget rosenrøde fortællinger.

Under årets operafestival lægger en god håndfuld medlemmer fra operakompagniet i Xi'an, altså hovedstaden i Kinas nordvestlige Shaanxi-provins, vejen forbi Wilhelm Scenen ved Torvehallerne og deler ud af deres særegne vokale ekvilibrisme, som blev udbredt under Qin-dynastiet – ganske længe før vores tidsregning: 900 før Kristi fødsel ...

Pressefotos