Forside EN

Andreas Hjorth Jessen

Andreas indledte sin musikalske karriere i de rockede øvelokaler med en række forskellige bands og har turneret land, rige og udland rundt i rytmiske konstellationer. Omkring 2010 blev han fanget af den klassiske musik, og et år senere blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Han har studeret hos Michal Stadnicki, Joel Gonzales og taget masterclasses hos kapaciteter som Dan Styffe og Enrico Fagone. I dag ses han jævnligt i symfoni- og operaorkestre rundt omkring i Danmark og Øresundsregionen, men også i kammermusikalske sammenhænge – fx i genopsætningen af Silent Zone.