Forside EN

Anna Maria Wierød

Dansk sopran. Anna Maria Wierød (f. 1985) er solistuddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og i øvrigt uddannet fra Hochschule für Künste Bremen og Schola Cantorum Basiliensis. I 2015 modtog hun Sonnings Musikstipendium. Wierød har optrådt i store dele af Europa med renæssanceensemblet Pantagruel, hvilket har givet hende adskillige 5-stjernede anmeldelser, hvor hun bl.a. er blevet sammenlignet med legenden Emma Kirkby (Musik an sich).

På scenen har man kunnet opleve Wierød bl.a. som Dido og Troldkvinden i Purcells Dido & Æneas og Anna og Cassandra i Cavallis La Didone på Bremen Theater. Hun optræder ofte med ensembler som Ensemble Zimmermann, Musica Ficta, Balthasar Neumann Chor, Bremer Barock Consort og ensemble SYD – både som solist og ensemblesanger. Dertil er hun fastansat i DR Koncertkoret.

Som formand for musikforeningen AkadeMidt er Anna Maria Wierød solist og projektleder for innovative koncerter og operaer som fx “Opera i badeland” med Purcells Dido & Æneas og Kammerpigen der blev frue på Give Egns Museum. Denne erfaring fortsætter nu ind i stiftelsen af Pauseoperaen.

På dette års operafestival medvirker Wierød i Opera på en Cykel: Stuepigens List.