Forside EN

Christiane Karg

Tyske Christiane Karg er uddannet fra Mozarteum i Salzburg og er siden blevet berømt og feteret for sin diamantklare tone. Hun har samarbejdet med dirigenter som Nézet-Seguin, Thielemann og Harnoncourt, og hun er et eftertragtet navn blandt adskillige af verdens største opera- og koncerthuse. Hendes repertoire spænder vidt, og hvis det er skrevet til sopraner, har Karg formentlig allerede været der. I 2010 modtog hendes debutalbum Verwandlung den prestigefyldte Echo Klassik-pris. På årets operafestival kan hun opleves som en del af Star Recital-serien.