Forside EN

Tora Augestad

Norske Tora Augestad er uddannet i klassisk sang og jazz-sang fra Oslo og Stockholm. I sin studietid i Berlin og München lærte hun den tyske musik at kende, og tog efterfølgende en uddannelse i kabaret-sang fra Norges Musikkhøgskole. I dag fokuserer hun mest på repertoire fra det 20. og 21. århundrede. Tora indledte sit samarbejde med Christoph Marthaler i 2010, og hans værker og projekter har lige siden optaget en betragtelig del af hendes kunstneriske virke. På et efterspil til dette års festival kan hun opleves i operaen King Size, skabt og iscenesat af Christoph Marthaler, på Takkelloftet.