Forside EN

Det er lidt af en østeuropæisk powercocktail, som besøger København første onsdag under festivalen.

Der står heltinder på programmet, når den suveræne og brandvarme russiske sopran Ekaterina Bakanova og det ditto polskbaserede barokensemble Arte dei Suonatori slår sig sammen om en yderst lovende aften i Børssalen. 

Selvom det umiddelbart kan være svært at finde ligheder mellem Monteverdis Il Combattimento de Tancredo a Clorinda og Händel-kantaten Armida Abbondonata, kan man være absolut sikker på, at den heroiske attitude i stykkernes tre kvindelige karakterer, Armida, Clorinda og Eminia i stor stil har inspireret musikere hele vejen frem til i dag. Man kan også være ret så sikker på, at Ekaterina Bakanova, som p.t. hører blandt de allermest efterspurgte og roste i sin stemmeklasse, nok skal være kvinde for at fylde rollerne ud.

Ekaterina Bakanova gør Arte dei Suonatori selskab i anden del af aftenens program. 

 

Koncerten er muliggjort med støtte fra Dansk Erhverv og Den Danske Forskningsfond.
Arte dei Suonatori er støttet af det polske kulturministerium. 

Pressefotos