Forside EN
{exp:low_search:form result_page="search/dk" form_id="searchForm"} {/exp:low_search:form}

Der venter publikum en af de stærkeste skandinaviske vokalparringer i nyere tid, når norske Kari Postma og danske Bo Skovhus går om bord i Hugo Wolfs italienske sangbog.

På denne længe ventede aften i Børssalen vanker 46 romantiske, jalousignistrende, underskønne og dramatiske artsongs fra slutningen af det 19. århundrede. Sammen vil powerparret Postma & Skovhus – der på det nærmeste lagde København ned i 2016 – således synge sig igennem Hugo Wolfs 'Italienisches Liederbuch'.

Stemmerne fås ikke finere på vores breddegrader, om nogetsteds derude. Norske Kari Postma – en sangerinde, der har vundet Skandinaviens åbne og suverænt største konkurrence, Dronning Sonja Internasjonale Musikkonkurranse, og fluks blev headhuntet af mægtige Staatsoper Hamburg til at varetage de mest krævende lyriske sopranpartier – indtager den intime scene i selskab med selveste Bo Skovhus. Barytonen, som ikke bare har prøvet alt, der er værd at prøve, men stadig tager for sig af retterne.

Postma & Skovhus bliver fulgt til dørs af den danske liedbegleiter extraordinaire: Christian Westergaard. Det er ikke for at tage utidigt forskud på glæderne, men lad det bare være sagt med det samme: Vokalmusik bliver næppe meget smukkere eller mere inkluderende end det her.

Børsen Recitals er støttet af Den Danske Forskningsfond og Dansk Erhverv.