Forside EN
{exp:low_search:form result_page="search/dk" form_id="searchForm"} {/exp:low_search:form}

En sand verdensbas og -mand kommer til Børssalen for at plante rystelser og kuldegysninger i vores sommeridyl.

Når de står og mangler en bas på The Metropolitan Opera i New York – og det gør et af verdens førende operahuse tit – er det Grammy-vinderen Matthew Rose, der sendes bud efter. Den 41-årige brite har en stemme så diger og fyldig, at den kan udfylde roller i alle tunge herrepartier. Konger, ærkeskurke og fjendtlige fædre ... yes sir, Matthew Rose har allerede været der og fyldt skoene eftertrykkeligt ud.

Nu kommer han så til København for at sætte Christian IV's enestående og illuminerede koncertrum, Børssalen, i nogle Richterskala-værdige vibrationer. Midt i sommerheden er det således planen, at briten vil servere både kuldegysninger og melankoli med nogle af de mørkeste sangfortællinger i musikhistorien: Franz Schuberts Winterreise.

Da Matthew Rose i 2013 indspillede art song-mesterværket, cementerede udgivelsen hans position som en af den klassiske musiks nye basstjerner. Gramophone betegnede hans indsats som 'imponerende', mens The Observer mente, at Matthew Rose havde gang i en 'smuk fortolkning', mens The Guardian efter en opførelse først i 2019 konstaterede, at der havde været noget ganske særligt på spil:
"Rose greb fat om flygelet – lidt som en desperat dranker, der klynger sig til bardisken – og øste ud af sine trængsler i en optræden, der vil blive svær at matche i år. Selvom vi kun befinder os i januar."


Børsen Recitals er støttet af Den Danske Forskningsfond og Dansk Erhverv.