Forside EN
{exp:low_search:form result_page="search/dk" form_id="searchForm"} {/exp:low_search:form}

'Tryllefløjten' blev gjort både børnevenlig og inkluderende i 2018. Til sommer opfører vi atter Mozarts genistreg. Og der er gratis adgang for både store og små!

TRYL er CPH Opera Festivals version af Mozart-mesterværket Tryllefløjten – for børn og deres voksne. Handling og varighed er skåret ind til benet, så den kredser om forestillingens tre par – Papageno & Papagena, Tamino & Pamina samt Nattens Dronning & Sarastro. Vi begynder hjemme i stuen hos den aldrende Papageno, der er omringet af sine legende børnebørn. De kommer til at ødelægge rammen med bryllupsbilledet af deres bedstefar og Papagena, og dette udløser en uro i nutiden, som om de to elskende aldrig havde mødt hinanden. Forstyrrelsen kan kun udbedres og roen genoprettes ved at genetablere historien, som den var – handlingen må spoles helt tilbage til dengang, da Papageno var en enlig fuglefænger.

Det nutidige spor præsenteres på video, hvor bedstefar Papageno som en alvidende fortæller kommenterer sit yngre jegs fortidsgerninger og forsøger at styre handlingen frem til den velkendte happy end. Børnene kan identificere sig med videoens børnebørn, der efter åbningsscenens kaos forsvinder fra nutiden og nu bliver repræsenteret af alle børnene blandt publikum. Bedstefar Papageno taler løbende til dem, opfordrer til at hjælpe med at løse gåden og synge med på udvalgte steder, så forestillingen bliver ekstra fortryllende.

PS: Hvis børnene møder op 30 minutter før forestillingen, er der stemmeworkshop. Her forklarer Ingeborg Okkels, hvordan operasangerne kan synge så utroligt kraftigt, som de kan!

TRYL er støttet af Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.