10.03.23
Vær med til at skabe en spektakulær operaforestilling som kor og statist. Operaen HJEM opføres i Porten (det tidligere Vridsløselille Fængsel) den 14.-20. august. Holdet bag operaen søger nu statister, der kan synge, til at indgå i et kor, der vil have en bærende rolle både dramatisk og musikalsk.
Du får en fantastisk oplevelse med et engageret kunstnerisk hold i nogle unikke, historiske rammer. Det bliver et forløb med en erfaren korleder, der en vant til at undervise korsangere på alle niveauer. Du får mulighed for at komme helt ind i processen med et helt nyskrevet stykke musik af komponist Josefine Opsahl - og mulighed for at blive en del af en professionel kunstnerisk produktion, ledet af instruktør Nullo Facchini.
HJEM er skabt over interviews med mennesker, der har ensomhed tæt inde på livet. Det professionelle hold består af fire sangere og en cellist – foruden os bagved ’scenen’, der i dette tilfælde er Vridsløselilles gange og celler. Instruktør Nullo Facchini har stor erfaring med både storskala-teateroplevelser, hvor pub-likum bevæger sig rundt, og med human specifikke performances, hvor publikum bliver en del af meget autentiske og ofte transformerende møder med de optrædende.
Josefine Opsahl er en af landets mest opsigtsvækkende, unge komponister. Med HJEM skaber hun et værk, der lader elektronik, akustiske lydkilder og fængselsrummenes helt særlige klangmuligheder smelte sammen til en både storslået, bevægende og voldsom operavandring.
Vi søger 40 statister i alle aldre fra 12 år og op. Eneste krav er at du skal kunne synge rent, og at du har lyst til at være en del af operaproduktionen HJEM! Der vil være mulighed for solistiske partier og for at få en større performer-mæssig opgave, men dette er valgfrit og noget vi taler om, når vi mødes.
Prøveperiode:
Der vil være korprøver onsdag aften kl. 19-21 på følgende datoer: 10.maj, 17.maj, 24.maj, 31.maj, 7. juni, 14. juni og 21. juni på Albertslund Bibliotek.
Herefter prøver i Porten (det tidligere Vrisløselille Fængsel, som ligger i gåafstand fra Albertslund Station) 7. august kl. 16-18, 9. august kl. 19-21, 11. august kl. 17-21 og generalprøve d. 13. august (tidsplan kommer senere, men reserver hele dagen).
Forestillingsperiode:
Efter prøveperioden vil der være forestillinger den 14.-20. august 2023 kl. 17.30-19.00, samt forestillinger lørdag og søndag kl. 12.00 og 17.30.
Skriv lidt om dig selv og send et vellignende billede til projektleder Stine Rejnholdt på stinerejnholdt@gmail.com – og hvis du har spørgsmål, så tag endelig også fat i Stine.
Vi glæder os til at høre fra dig!
'Hjem' er komponeret af cellist og komponist Josefine Opsahl, og bliver uropført i Porten, det tidligere Vridesløselille Statsfængsel i Albertslund. Foto: Rasmus Sigvaldi
© Copenhagen Opera Festival
© Copenhagen Opera Festival
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |