19.01.2021 – opdateret 29.01.21
Savner du opera? Det gør vi! Derfor glæder det os helt enormt, at flere operahuse har gjort det muligt at streame nogle af deres største og bedste opsætninger. Programmerne ændrer sig løbende, men her en liste over, hvor du kan kigge efter din næste opera-streaming oplevelse. God fornøjelse.
Hvorfor skal man se 'The Turn of the Screw'?
OperaGlass Works stod klar til at have premiere på Benjamin Britten's 'Turn of the Screw', da England blev ramt af nedlukning. I stedet for at pakke det hele ned i kasser og vente på en genåbning, brugte de nedlukningen konstruktivt og lavede hele opsætningen om til en film sammen med Marquee TV. Filmen er optaget i London's ældste musiksal, der endnu er bevarede og aktiv, og det ser uendeligt smukt ud, synes vi.
Koster det noget?
Ja, det kræver at man tegner et abonnement til Marquee TV. Det koster 79 kroner om måneden, men du får en 7 dages prøveperiode, så du lige kan se det hele an.
'The Turn of the Screw' er produceret af OperaGlass Works og co-finansieret af Marquee TV. Foto: Laurie Sparham
The Metropolitan Opera er placeret i hjerte af New York City på Broadway i Lincoln Center. Herfra viser de over 200 performances i sæsonen, men i år har de i sagens natur satset en del på, at tilføje digitale tiltag til deres produktioner. De har blandt andet bygget appen 'Met Opera on Demand', hvorfra man nemt kan streame fra deres bagkatalog – og så har de 'Nightly Met Opera Streams'.
Hvad er Nightly Met Opera Streams?
Det er en gratis streams af opera og koncerter hver aften klokken 19.30 amerikansk NYC tid. Heldigvis for os, så ligger opsætningerne på Met Operas hjemmeside i 23 timer efter visningen – og kan også tilgås via Met Opera on Demand. Hver uge har et tema, såsom antihelte – eller markeringen af 'Black History Month', som det ses de to første uger af februar. Her præsenteres opsætninger med fantastiske sorte sangere fra The Met Operas bagkatalog fra de sidste 50 år.
Er der noget, i kan fremhæve fra 'Black History Month at the Met'?
Det kan du tro! Sid klar den 1. februar til The Gershwins’ 'Porgy and Bess', den 5. februar til Mozart’s 'Le Nozze di Figaro', den 8. februar til Wagners 'Das Rheingold' og igen den 14. februar til selvsammes 'Die Walkure'. Som sagt vises de alle klokken 19.30 GMT-5, men kan streames i de efterfølgende 23 timer.
Koster det noget?
Alle Nightly Met Opera Streams er gratis, mens det koster omkring 92 kroner om måneden at have adgang til Met Opera on Demand efter den 7 dages gratis prøveperiode. Det kan du læse mere om her.
Wagners 'Die Walkure' Foto: Ken Howard, The Metropolitan Opera
Wiener Staatsoper er et af de ledende opera huse i verden. Hver sæson byder de på 350 performances bestående af mere end 60 forskellige operaer og balletter. Og stjernen på værket; Medlemmer af symfoniorkestret i Wiener Staatsoper udgør samtidig også medlemmerne af Wiener Philharmonic Orkester.
Hvad kan man se?
De streamer en ny forestilling hverdag. Som oftes ligger den klar til streaming fra klokken 19.00, men nogle gange livestreamer de også direkte fra Wiener Staatsoper. De offentliggør deres program cirka 5 dage i forvejen, så det er værd at holde øje med løbende.
Koster det noget?
Det er gratis, men man skal oprette en profil. Det var lidt svært at finde derhen, så her kommer et direkte link.
'Figaros Bryllup' som livestreames direkte fra Wiener Staatsoper. Foto: Pressefoto, Wiener Staatsoper
The Royal Opera har til huse i Covent Garden, hvor de igennem årtier har produceret og opført stribevis af smukke operaer. De deler huset med balletten, og derfor kan man på deres side for streams finde både opera, ballet og koncerter.
Koster det noget?
De fleste streams af opera eller ballet koster omkring 3 GBP, som svarer til cirka 20 kroner, mens deres koncerter kan koste omkring 70 kroner. Forestillingerne bliver altid frigivet på et bestemt tidspunkt, hvorfra man kan streame det, som var det en fredagsfilm. Bagefter ligger de tilgængelige on demand i ca. én måned.
Hvad skal man se?
Frem til den 7. februar 2021 kan man streame Umberto Giordano's opera 'Andrea Chénier'.
Operaen er løst baseret på hændelser fra den franske poet André Chéniers virkelige liv – og ikke mindst hans tragiske død. André Chénier blev henrettet under den franske revolution og i denne spektakulære og næsten filmiske opsætning af David McVicar bliver vi ført tilbage til slutningen af det 18. århundredes Paris med smukke og historisk korrekt set og kostumer.
Her kan du via Facebook se og høre introduktionen til forestillingen af holdet bag den.
'Andrea Chenier' på The Royal Opera House. Foto: Catherine Ashmore
Koster det noget?
Det er utroligt nok fuldstændig gratis. Dog kan man kun streame til Danmark, Grønland og Færøerne.
Hvad skal man se?
Et sted at begynde er Richard Strauss elegante opera 'Rosenkavaleren', hvor satire, komedie, romantik og melankoli mødes i den bittersøde fortælling om livets gang. På KGL Xtra kan den opleves i den Reumertbelønnede iscenesættelse fra 2008 af schweiziske Marco Arturo Marellis, hvor gigantiske spejle illuminerede og reflekterede scenegulvet og alt, hvad der foregår der. Så synk godt ned i sofaen og lad det visuelle og den smukke musik strømme dig i møde.
'Rosenkavaleren' på Det Kongelige Teater Xtra. Foto: Pressefoto
Koster det noget?
Det er helt gratis at streame 'Figaros Bryllup', og du kan finde den på både YouTube, Vimeo og Facebook, hvorfra du nemt kan få den over på dit fjernsyn.
Hvad er ellers godt at vide?
De har lavet undervisningsmateriale til herligheden, så hvis du savner inspiration til hjemmeundervisningen, så er der her en hjælpende hånd.
'Susanna og Figaros Bryllup' på Opera Hedeland. Foto: Mikal Schlosser i Roskilde Kloster
© Copenhagen Opera Festival
© Copenhagen Opera Festival
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |