Forside EN

Nina Clausen

Koloratursopran Nina Sveistrup Clausen er uddannet kandidat samt solist fra Det Syddanske Musikkonservatorium og har desuden gjort sig sine egne, private studier i Berlin og London. Hun er modtager af hæderslegat for unge musikere fra ERMA fonden (2010) og Solveig og Per Andersens Mindefond (2015), samt finalist i Fulham Opera Verdi Prize i London 2015.

Nina er selv komponist og idéperson inden for crossover mellem opera og genrer som cabaret, rap, rockmusik og dukketeater, sågar. Dette er hun blandt andet blevet anerkendt for af Statens Kunstfond, der præmierede hende for hendes ”atmosfæriske sangunivers” i den Reumert særpris nominerede dukke-dystopi Støv i 2016, som er blevet opført i såvel Danmark, Sverige, Norge og Japan.

Ud over at være musikalsk begavet har hun også demonstreret talent for skuespil. Som Kasper Holten har sagt om hende: ”Du er et stage animal”.

CPH Opera Festivals gæster nød stor glæde af Nina’s talent sidste år, da hun optrådte med solo-recital. I år er hun så igen på scenen, hvor hun kan opleves i forestillingen TRYL samt Operap: Før den tykke dame synger.