Forside EN
{exp:low_search:form result_page="search/dk" form_id="searchForm"} {/exp:low_search:form}

Ulla Koppel

Ulla Koppel er instruktør, skuespiller, scenograf, tekstforfatter og kunstner. Hun fik sin skuespilleruddannelse fra Odense Teaterskole med debut på Odense Teater i 1967 i Aprilsnarrene. Som skuespiller har hun medvirket i en række film, TV-serier og teaterforestillinger, bl.a. Stille Dage i Clichy, Den forsvundne fuldmægtig, Cirkus Casablanca og Fiskerne. I 1982 dannede hun revygruppen 4 X Rita, hvor hun fungerede både som forfatter, skuespiller og forsanger. Nogenlunde samtidig begyndte Ulla at arbejde som instruktør med opgaver på bl.a. Bøssehuset Christiania, Folketeatret og Fiolteatret. Siden 2008 har Ulla været kunstnerisk leder af Verdens Mindste Teater, som i flere år huserede i en af de gamle pavilloner i Kongens Have. I marts 2016 flyttede teatret til Café Salonen på Østerbrogade. I løbet af ti år har Ulla skrevet og instrueret omkring 20 anmelderoste forestillinger, alt fra teater og satire til kabaret og musical.