Forside EN

2019-festivaldatoerne er på plads

01/12 2018

Der bliver lidt færre dage at gøre godt med til næste sommer, men højdepunkter bliver der nok af ...

CPH Opera Festival vender tilbage i 2019 for at fejre sin første runde fødselsdag. Til den tid løber festivalperioden fra 1. til 10. august, og dermed forkortes festivalen med fem dage i forhold til den netop overståede.
»To uger er måske lige i overkanten, hvis alle – arrangører, frivillige og publikummer – skal kunne holde dampen oppe,« siger Peter Lodahl. »Men jeg gør godt love, at der ikke kommer til at mangle store oplevelser af den grund. Programmet er på plads, og jeg kan med sindsro garantere store oplevelser fra øverste hylde. Hvad enten man er til det intime eller storladne, eksperimenterende eller velkendte. Vi bliver ved med at sigte højt. Det er niveauet, der skal gøre det attraktivt at opleve CPH Opera Festival,« siger festivaldirektøren.