Forside EN

LONE KÜHLMANN ANBEFALER

26/7 2018

Hun har været med fra begyndelsen – og Lone Kühlmann er så godt som allestedsnærværende i løbet af hver evig eneste festival. Her deler bestyrelsesmedlemmet, journalisten og forfatteren ud af sine gyldne råd.

Hvorfor holder du af opera? 
"Jeg voksede op i et muntert og kærligt hjem fuldstændig uden kontakt til klassisk musik. Da jeg var 16 eller 17 år, fik jeg en slags halvkæreste, som kom fra et hjem med klaver. Han spillede Tjajkovskijs 1812-ouverture for mig. Det var min introduktion til klassisk musik, og den var overvældende. Jeg var solgt til stanglakrids, og da der så kom sang på, så jeg mig aldrig tilbage."

Hvad fik dig til at falde for genren? 
"Opera har en direkte kanal ned til dele af mit følelsesliv, som jeg til daglig ikke har kontakt med. Sommetider bliver jeg ligefrem lykkelig af at lytte."

Hvad er den største misforståelse om opera? 
"At man skal have forstand på det. Man skal bare overgive sig."

Hvad er dit største minde fra CPH Opera Festival? 
"Alle vi fra den oprindelige bestyrelse var helt oppe at køre, da det efter års modgang i 2009 endelig lykkedes at få realiseret den første beskedne operafestival – bl.a. med en fantastisk opførelse, Opera i Dødsriget, hvor unge operasangere optrådte i ruinerne under Christiansborg. Folk var begejstrede, og siden er det kun gået derudad og opad. Hvert år er festivalen større end sidste år, men det vigtigste er, at vi husker, at selv om vi skal nå bredt ud, så skal kvaliteten være i top. Nye operafans fortjener det ypperligste. Som for eksempel sidste års prisbelønnede Silent Zone, der jo også kan opleves i år."

Hvad skal man ikke tage med til CPH Opera Festival? 
"Fine fornemmelser. Det er ikke et sted, som handler om at blive set. Det handler om at opleve."

Hvor skal man ikke regne med at finde dig? 
"Der er ikke nogen steder på festivalen, hvor man kan føle sig sikker."

Har du et praktisk fif, som er godt at kende, når man skal til opera i det fri? 
"Mon ikke. Man kan ikke slå paraplyer op til udendørsforestillinger uden at blive lynchet. Så ordentligt regntøj er vejen frem. Jeg har en skøn irgrøn regnfrakke, og hvis det ser virkeligt truende ud, er jeg ikke bleg for at iføre mig postkasserøde regnbukser til. Så er det også nemt for mine venner at finde mig i vrimlen."

Hvordan er det en anderledes måde at opleve genren på? 
"For mig har det gennem alle årene handlet om, at mennesker, som tror, at de ikke kan lide opera, og som aldrig ville drømme om at besøge et operahus, skal opleve, hvor bevidsthedsudvidende det er at overgive sig til sangen. Den glæde jeg har, vil jeg gerne dele med andre, som heller ikke kommer fra hjem med klaver."

Hvad glæder du dig til i år? 
"Jeg glæder mig til det hele, men må nok fremhæve Operabingo, fordi en stor gruppe fra min ikke operavante familie kommer og giver den gas."