25. april 2023
Copenhagen Opera Festival og ATHELAS Sinfonietta Copenhagen indgår et strategisk partnerskab. Det betyder, at publikum vil kunne opleve ATHELAS og Copenhagen Opera Festival i fælles produktioner fra og med august 2024 og indtil videre frem til og med 2026.
Copenhagen Opera Festival har markeret sig som en spydspids, når det gælder om at bestille og præsentere nye nationale og internationale opsigtsvækkende operaer. ATHELAS Sinfonietta er et nationalt ensemble med en særlig forpligtigelse i forhold til at præsentere ny kompositionsmusik på højeste niveau samt at indgå i tværæstetiske sceniske produktioner. Partnerskabet skal styrke den fælles ambition og sikre, at publikum får mulighed for at opleve ny opera, der både rykker ved rammerne for, hvad ny opera kan og skal, og samtidigt præsenteres på højeste kunstneriske niveau.
Det strategiske partnerskab giver Copenhagen Opera Festival og ATHELAS mulighed for, at der de næste 4-5 år kan arbejdes langsigtet på at præsentere nye grænsesøgende operaproduktioner, hvor partnernes respektive produktionskapacitet, netværk og kreative potentiale gradvist styrkes, idet partnerne forpligter sig til at dele netværk og bringe fælles kreative og musikalske kompetencer i spil i de forskellige udviklingsprocesser, når dette giver mening. Det vil samlet set også professionalisere arbejdsprocessen væsentligt.
Partnerskabet indebærer ydermere, at Copenhagen Opera Festival og ATHELAS forpligter hinanden til at arbejde for mere bæredygtige produktioner, der skabes med såvel diversitet som publikumsudvikling for øje.
Partnerskabets formål er dels at bidrage til at danske nye operaproduktioner skabes og fremføres på højeste kunstneriske niveau, dels at sikre at internationale ny-operaproduktioner kan blive præsenteret på højeste kunstneriske niveau i Danmark.
Copenhagen Opera Festival og ATHELAS Sinfonietta har tidligere med succes samarbejdet om store kunstneriske produktioner. Alene i 2022 resulterede samarbejdet i to markante operaopførelser: Lisbon Floor komponeret af Matias Vestergaard og instrueret af Natascha Metherell på Det Kongelige Teater, Takkelloftet og operaen Den Sidste Olie komponeret af Niels Rønsholdt og instrueret af Louise Beck fra OPE-N, der blev opført i Østerbro Skøjtehal. Det strategiske partnerskab bygger således videre på tidligere års frugtbart samarbejde.
Partnerskabet træder i kraft fra september 2023. De første fælles produktioner præsenteres under Copenhagen Operafestival 16 - 25. august 2024.
© Copenhagen Opera Festival
© Copenhagen Opera Festival
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |